🏗️ Velkommen til byggepladsen!

Så prøver vi… igen. Og ja, det er ikke første gang – faktisk er det version “vi-har-mistet-tællingen”. Vi har været forbi WordPress før, men lad os bare sige, at det ikke gik helt efter planen. (Okay, det var mest vores egen skyld…)

Siden da har vi været på rundtur hos både Squarespace, Blogger og Webnode. Men nu er vi tilbage, hvor det hele startede – på WordPress. Vi krydser fingre for, at det her bliver vores sidste stop på platformskaravanen.

WordPress er jo lidt af en digital legeplads – mulighederne er nærmest uendelige. Det er både fantastisk og farligt. For man kan hurtigt komme til at bruge mere tid på at nørkle med features end på at få skrevet noget indhold. Derfor prøver vi at holde fast i en plan fra starten – prøver, altså 😅

Et kæmpe shout out til Ferdy Korpershoek for hans topgennemførte video Unlock The Power Of Blocksy: The Ultimate Guide To The Best Free WordPress Theme – den reddede os fra total opsætningskrise. Og tak til Metics Media for den super pædagogiske guide WordPress Blog Tutorial for Beginners 2025 – Step by Step. Selvom vi har været her før, føles det alligevel som at starte fra scratch.

Vi starter stille ud med en simpel opsætning – og bygger videre, når vi er landet ordentligt.

Farvetemaet? Ja… det er lidt som at flytte ind i en ny lejlighed. Alt er hvidt, tomt og klinisk – men bare rolig, vi skal nok få sat lidt farve på, når vi har fundet os til rette.

Velkommen til bloggen – og undskyld rodet 😉

Del indlægget og giv det liv